Tottenham fik godt europæisk comeback

september 15, 2006

Tottenham Hotspurs, der ikke har spillet europæisk fodbold i en hel del år, fik et godt comeback, da de i den første kamp mod Slavia Prag vandt 1-0 på udebane på et mål sat ind af Jermaine Jenas.

Tottenham vandt UEFA cuppen i 1972 and 1981.

Læs mere på BBC


Skandaløs indsats af Brøndby

september 15, 2006

Brøndby kan være meget sikker på, at det i år ikke bliver til videre deltagelse i UEFA cuppen efter gårsdagens skandaløse indsats mod tyske Eintracht Frankfurt. Samtidig må man sige, at tyskerne fik taget grueligt hævn for nederlaget til Brøndby tilbage i starten af 90erne, idet Brøndby fik strygl med hele 4-0.

I det 50. minut begik den unge Henrik Kildentoft straffespark og fik samtidig sit andet gule kort og dermed marchordre. I forbindelse med straffesparket opstod der tumult mellem Brøndbys unge engelske forsvarsspiller Mark Howard og Michael Thurk, hvilket ligeledes blev takseret til en udvisning, og herefter stod Brøndby så med blot 9 spillere på banen.

Michael Thurk scorede på straffesparket og så førte tyskerne med 1-0. Herefter stillede Brøndby sig meget naturligt meget defensivt, men i det 71. minut var det så Casper Ankergrens tur til at begå straffespark, og endnu engang blev det sikkert eksekveret af Michael Thurk. I det 78. minut blev det så til et vaskeægte hattrick, da Michael Thurk igen var på pletten og scorede til 3-0. I kampens sidste minut scorede Köhler til slutresultatet 4-0.

Brøndby skal så i returkampen forsøge at vende 4-0 nederlaget, men det må karakteriseres som en ganske umulig mission.


Brøndby møder gammel tysk kending

august 25, 2006

Brøndby skal i UEFA cuppens første runde op imod Eintracht Frankfurt, som Brøndby tilbage i 1990 slog ud af samme turnering det år, hvor Brøndby nåede frem til semi-finalen.

Måske kan Brøndby gentage successen, i hvert fald har Frankfurt ikke fået nogen overdådig start på den nye sæson i Bundesligaen, idet det blot er blevet til to point efter to kamp og en målscore på 1-1. Dog skal det nævnes, at de uafgjorte resultater er opnået på udebane mod Schalke 04 og hjemme mod Wolfsburg.


Randers FC trak vanskelig modstander

august 25, 2006

Randers FC trak tyrkiske Fenerbahce i første runde af UEFA cuppen. Tyrkerne har bl.a. stjerner som Alex, Appiah og Nicolas Anelka på holdet og ligger i øjeblikket på førstepladsen i den tyrkiske superliga med 9 point efter 3 kampe.


OB skal møde Hertha Berlin

august 25, 2006

OB skal i den første runde af UEFA cuppen møde tyske Hertha Berlin. Det tyske hold har fået en udmærket start på den nye Bundesliga sæson med fire point efter to kampe, og senest vandt Hertha med hele 4-0 på hjemmebane mod Hannover 96.


OB vandt med imponerende 1-5

august 24, 2006

ob_logo.gifOB imponerede ved at slå walisiske Llanelli i Swansea med cifrene 1-5, og således er OB også videre i UEFA cuppen med et samlet resultat på 6-1.

OB kom ellers bagud med 1-0, men herefter overtog OB spillet og det lykkedes for Mads Timm og Esben Hansen at sikre en 1-2 føring inden pausen. I anden halvleg scorede Anders Møller Christensen, Jan Tore Ophaug og Bechara Oliveira til slutresultatet 1-5.