oktober 1, 2006
Det blev FC København, der foran 40.463 tilskuere i Parken, trak det længste strå i nyklassikeren mod Brøndby. Sejren blev på 1-0 ved et mål af svenske Fredrik Berglund kort inde i anden halvleg. Brøndbys Mark Howard tabte hovedet og svigtede holdkammeraterne, idet han igen blev udvist i en vigtig kamp efter at have modtaget to gule kort. Udvisningen faldt allerede efter blot 35 minutters spil.
Brøndby kom frem til en enkelt chance ved Thomas Rasmussen i slutningen af kampen, men var ellers ikke i nærheden af at true FCK’s sejr og fik dermed deres første nederlag i SAS ligaen.
FC København indtager nu førstepladsen i SAS ligaen med 23 point, mens Brøndby dumpede ned på 5. pladsen med 19 point.
Læs FCK’s beskrivelse af kampen
Læs BIF’s beskrivelse af kampen
1 Kommentar |
Brøndby IF, FC København, Indland, SAS liga |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder
september 25, 2006
Brøndby og OB leverede en god og intens kamp i Odense i weekenden med resultatet 2-2. Brøndby kom ellers foran med 0-1 på islændingen Hannes Sigurdssons første mål for Brøndby. Martin Ericsson udbyggede gæsternes føring til 0-2, men det skulle alligevel ikke lykkes for Brøndby at hente 3 point, idet OB’s Bechara Oliveira og Jonas Borring fik scoret to udlignende mål.
Kampen bød på en del dramatik med straffespark til hjemmeholdet, som dog ikke blev dømt og sidst i kampen fik Brøndbys Thomas Rasmussen det gule kort, da dommeren vurderede, at der var tale om film i en situation, hvor de mange tilrejsende Brøndby fans formentlig havde håbet på straffespark.
Leave a Comment » |
Brøndby IF, Indland, OB, SAS liga |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder
september 25, 2006
FC København bragte sig i weekenden i spidsen af SAS-ligaen ved på hjemmebane at besejre FC Midtjylland med 2-1. FCK’s mål blev scoret af svenske Marcus Allbäck og Dan Thomassen. FC Midtjyllands Dennis Sørensen reducerede til slutresultatet 2-1.
FCK har nu 20 point for 9 spillede kampe, og ligger lige foran AaB, der ligeledes har 20 point men for 10 kampe. FCK har en målscore på 18-8.
Brøndby følger efter på tredjepladsen med 19 point for 9 kampe efter at de spillede uafgjort mod OB på udebane med 2-2.
Leave a Comment » |
FC København, Indland, SAS liga |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder
september 17, 2006
Det gik ud over Esbjerg, da Brøndby skulle have oprejsning efter den triste affære mod Eintracht Frankfurt. Brøndby spillede særligt i første halvleg flot og vandt med 2-0 hjemme på Brøndby Stadion. Begge mål blev sat ind af svenske Martin Ericsson efter gennembrud på kanterne.
Brøndby ligger nu blot 1 point efter AaB og fortsat med en kamp færre.
1 Kommentar |
Brøndby IF, Esbjerg, Indland, SAS liga |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder
september 11, 2006
Det blev en målfattig SAS liga runde med blot 13 scoringer i 6 kampe. Resultaterne blev:
OB – Viborg ………………………. 2-0
Silkeborg – FC Midtjylland ……… 0-2
FC Nordsjælland – AC Horsens .. 0-0
Randers FC – Vejle ………………. 2-1
AaB – Brøndby …………………… 1-1
Esbjerg – FC København ………. 2-2
AaB fører fortsat SAS ligaen med 19 point efter 8 kampe. Brøndby og OB kommer på de næste to pladser med 15 point, Brøndby har dog spillet en kamp færre end Aab. Vejle danner absolut bundprop med 0 point i 8 kampe og en målscore på 5-22. Silkeborg ligger på den anden nedrykningsplads med blot 3 point.
1 Kommentar |
Indland, SAS liga |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder