Brøndby fik oprejsning

september 17, 2006

Det gik ud over Esbjerg, da Brøndby skulle have oprejsning efter den triste affære mod Eintracht Frankfurt. Brøndby spillede særligt i første halvleg flot og vandt med 2-0 hjemme på Brøndby Stadion. Begge mål blev sat ind af svenske Martin Ericsson efter gennembrud på kanterne.

Brøndby ligger nu blot 1 point efter AaB og fortsat med en kamp færre.


Randers FC i fin stil mod Esbjerg

august 27, 2006

Randers FC fortsatte takterne fra UEFA cuppen ved at besejre Esbjerg hjemme med 3-1. Esbjerg kom dog foran blot efter 2 minutter på et mål af Demba Njogu Nyrén, men herefter tog Kenneth Møller Pedersen fat med to scoringer og Karsten Johansen lukkede festen med at score til slutresultatet 3-1.


Tommy Løvenkrands skifter til SønderjyskE

august 14, 2006

SønderjyskE har indgået en 1-årig lejeaftale med forsvarsspilleren Tommy Løvenkrands, der skifter fra Esbjerg.


OB slået på hjemmebane

juli 30, 2006

OB tabte 0-2 hjemme i Odense til gæsterne fra Esbjerg. Begge mål blev sat ind af Martin Vingaard i første halvleg. Esbjerg gav debut til nyindkøbte Jesper Bech i anden halvleg.


Esbjerg henter Jesper Bech

juli 28, 2006

Esbjerg meddeler, at de har foretaget deres største indkøb ved at frikøbe den 24-årige angrebsspiller Jesper Bech fra Malmø FF, som Jesper Bech skiftede til fra FC København. Jesper Bech har indgået en 3-årig kontrakt med Esbjerg.

Læs nyheden på Esbjergs hjemmeside


Esbjerg køber norsk forsvarsspiller

juli 25, 2006

Esbjerg har indgået en 4-årig kontrakt med den unge norske forsvarsspiller, Kristian Onstad, der har spillet 59 officielle landskampe på forskellige norske ungdomslandshold. Kristian Onstad skifter fra FC Lyn.

Læs nyheden på Esbjerg fB’s hjemmeside