september 27, 2006
Real Madrid ydmygede på hjemmebane i gruppe E Dynamo Kiev med hele 5-1. Spaniernes mål blev scoret af Ruud van Nistelrooy (2), Raúl (2) og José Antonio Reyes. Dermed fik Raúl afsluttet sin langvarige scoringskrise for madrilenerne og satte samtidig en flot rekord med sin nr. 103 scoring i europæisk sammenhæng.
Det er dog franske Lyon, der fører gruppe E, og den føring blev cementeret, da franskmændene besejrede Steaua Bukarest med 3-0. Lyons mål blev scoret af brasilianske Fred, Tiago og Benzema. Lyon har nu 6 point efter de første to kampe og Real Madrid og Steaua Bukarest har hver 3 point på de efterfølgende pladser.
Se resultater og stillinger på UEFA’s Champions League site
1 Kommentar |
Champions League, Udland |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder
september 27, 2006
FC København tabte foran 59.000 tilskuere i Glasgow med 1-0 til Celtic med Thomas Gravesen på holdet. Målet blev scoret på et straffespark begået af en ellers godt spillende Michael Gravgaard mod Celtics japanske spiller Shunsuke Nakamura. Straffesparket blev sikkert eksekveret af angriberen Kenny Miller.
Thomas Gravesen gjorde sig især i anden halvleg bemærket med flere gode afleveringer, der var med til at gøre Celtic farlige foran københavnernes mål. FCK kom ikke selv i nærheden af nogle nævneværdie chancer, selvom man stillede op med to angribere i form af svenskerne Marcus Allbäck og Fredrik Berglund.
Manchester United vandt ude med 0-1 mod Benfica i FCK’s Champions League gruppe, og dermed fører englænderne nu gruppen med maksimumpoint efter de to indledende kampe. FCK må tage til takke med en del sidsteplads i puljen sammen med portugisiske Benfica.
1 Kommentar |
Champions League, FC København, Indland |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder
september 26, 2006
FC Københavns cheftræner, Ståle Solbakken, har udtaget 17 mand til truppen i aften mod Celtic i Glasgow.
FCK kan stille med stærkeste mandskab bortset fra den skadede Jesper Grønkjær.
1. Jesper Christiansen
2. Lars Jacobsen
4. Hjalte Nørregaard
5. Brede Hangeland
6. Tobias Linderoth
8. Michael Silberbauer
9. Fredrik Berglund
11. Marcus Allbäck
13. Atiba Hutchinson
14. Michael Gravgaard
15. André Bergdølmo
16. Dan Thomassen
17. Oscar Wendt
20. Razak Pimpong
23. William Kvist
28. Martin Bergvold
31. Benny Gall
Leave a Comment » |
Champions League, FC København, Indland |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder
september 14, 2006
Ligesom sidste år vandt franske Lyon over Real Madrid i Champions League. I år blev det til en 2-0 sejr på hjemmebane på mål scoret af brasilianske Fred og Tiago.
Sejren var dog ikke nok til at give Lyon føringen i gruppe E, idet Steaua Bukarest imponerede ved at vinde 1-4 på udebane mod Dynamo Kiev.
Leave a Comment » |
Champions League, Udland |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder
september 14, 2006
FC København fik en god start på Champions League, da det med et målløst resultat lykkedes at hente det ene point mod portugisiske Benfica foran godt 40.000 tilskuere i Parken.
FC København var godt med fra start uden at det dog førte til de store chancer. Jesper Grønkjær måtte udgå i det 35. minut med en skade.
I anden halvleg var Benfica meget tæt på at tage føringen, da Paolo Jorge i det 74. minut hamrede bolden på stolpen. FC København holdt dog stand, og ligger nu på en 3. plads i gruppe F, der føres af Manchester United efter deres 3-2 sejr hjemme mod Celtic.
Leave a Comment » |
Champions League, FC København, Indland |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder
september 13, 2006
Barcelona kom godt fra start i årets Champions League med en 5-0 sejr på hjemmebane mod bulgarske Levski Sofia. Målene blev scoret af Andres Iniesta, Ludovic Guily, Carles Puyol, Samuel Eto’o og Ronaldinho.
Chelsea vandt i samme gruppe med 2-0 over tyske Werder Bremen på mål af Essien og Michael Ballack.
Leave a Comment » |
Champions League, Udland |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder
august 24, 2006
FC København fik en nogenlunde fornuftig lodtrækning i Champions League, idet de kom i pulje med Manchester United, Celtic og Benfica. Manchester United er naturligvis store favoritter til at vinde puljen, men der må siges at være chancer for at komme på 2. pladsen, der sikrer videre deltagelse i turneringen.
Puljerne i gruppespillet:
Gruppe A
FC Barcelona
Chelsea
Werder Bremen
Levski Sofia
Gruppe B
Inter
Bayern München
Sporting Lissabon
Spartak Moskva
Gruppe C
Liverpool
PSV Eindhoven
Bordeaux
Galatasaray
Gruppe D
Valencia
Roma
Olympiakos
Shakhtar Donets
Gruppe E
Real Madrid
Lyon
Steaua Bukarest
Dynamo Kiev
Gruppe F
Manchester United
Celtic
Benfica
FC København
Gruppe G
Arsenal
FC Porto
CSKA Moskva
Hamburger SV
Gruppe H
AC Milan
Lille
AEK Athen
Anderlecht
Leave a Comment » |
Champions League, FC København |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder
august 24, 2006
Der er 32 hold i bowlen, når der senere idag trækkes lod til gruppespillet i Champions League. De 32 hold er inddelt i 4 seedningslag med 8 hold i hver.
De 32 hold inkl. danske FC København er:
AC Milan
Barcelona
Real Madrid
Inter Milan
Liverpool
Manchester United
Valencia
Lyon
Porto
PSV Eindhoven
Bayern Munich
Chelsea
Roma
Celtic
Sporting Lisbon
Benfica
Bordeaux
Werder Bremen
Olympiakos
Anderlecht
Hamburg
Arsenal
Benfica
Levski Sofia
FC Copenhagen
Shakhtar Donetsk
CSKA Moscow
Dynamo Kiev
Lille
Galatasaray
Steaua Bucharest
Spartak Moscow
AEK Athens
Leave a Comment » |
Champions League, Udland |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder
august 24, 2006
FC København gjorde det umulige, da de efter at have tabt 1-2 til Ajax i Parken i den første kamp vandt 2-0 på udebane i returkampen og dermed sikrede sig deltagelse i Champions League. Det er første gang i FC Københavns historie, at klubben skal deltage i den fornemme turnering og blot anden gang, at et dansk klubhold er med.
Ajax sad ellers planmæssigt på kampen i første halvleg, men det lykkedes FCK at holde stand og i det 59. minut scorede Michael Silberbauer på en helflugter efter et frispark sparket af Tobias Linderoth. 18 minutter senere gav Ajaxs Vermaelen så en hjælpende hånd, da han scorede i eget net til slutresultatet 0-2.
Der er lodtrækning til Champions League turneringen torsdag i Monaco, hvor FC København er seedet i fjerde seedningslag.
Leave a Comment » |
Champions League, FC København |
Permalink
Skrevet af fodboldnyheder